At bo her

Et aktivt leve-bo-miljø

 

At bo på Rødbo skal minde mest muligt om at bo i et hjem uden personale. Derfor bor du selvfølgelig med dine egne møbler og har dit eget sengetøj o.s.v.

 

Fra din lejlighed kan du gå direkte ud på din egen lille terrasse, som du selv indretter med havemøbler og planter. Du har også direkte adgang til fællesrummet, som du deler med ni andre beboere i dit hus. Og du kan bruge husets store terrasse, som alle beboere har adgang til.

 

Du kan se en plantegning af lejligheden her:

Lejlighederne på Rødbo er lavet, så du nemt kan komme rundt med en kørestol. Du kan også få en loftlift, så du kan liftes, hvis du har brug for det.

 

Vores leve-bo-miljø betyder, at personalet hjælper med alle relevante opgaver:

 

  1. gøre rent
  2. vaske tøj
  3. lave mad
  4. spise
  5. købe nye ting
  6. personlig og praktisk hjælp
  7. tage på ture

 

På den måde undgår du, at der kommer en række forskellige mennesker i dit hjem, og du kan snakke med personalet, imens I løser opgaverne sammen.

Du hjælper selv med så meget, som du kan, og får selvfølgelig hjælp til resten.

Betaling

Du betaler selv for at bo her.

Når du bor på Rødbo, bor du til leje, som hvis du lejede din lejlighed et andet sted i byen.

Derfor betaler du selv din husleje, samt vand og varme. Selve huslejen lyder på 7200 kroner, men som regel kan du få boligsikring. Hertil kommer knap 3000 kroner om måneden til kost, rengøringsmidler, vask og kabel-tv.

Derfor er din samlede betaling for at bo på Rødbo typisk mellem 6000 og 8000 kroner om måneden.

Dagtilbud

Flere muligheder for en aktiv hverdag.

Når du bor på Rødbo, kan du søge din kommune om bevilling til et dagtilbud:

 

Basen

Basen er Rødbos aktivitets- og samværstilbud med plads til 12 beboere, som bor på Rødbo.

I basen planlægger I sammen aktiviteterne som fællesture, temaaftener, højtlæsning eller andet. Aktiviteterne tilrettelægges ofte med udgangspunkt i forskellige temaer.

På Basen vil du ofte komme på tur, til museer og udstillinger, naturområder, hovedgader og storcentre, eller alle andre steder, der kan inspirere til en god snak og et godt fællesskab.

 

Loppen

Loppen er Rødbo's andet aktivitetstilbud, der bliver på adressen og går ud i husene.

 

Andre dagtilbud

Andre beboere kommer på dagtilbud ude i byen. Flere af vore beboere kommer på Christianehøj i Gladsaxe, hvor de blandt andet spiller billiard eller laver noget kreativt, som for eksenpel blomsterdekorationer.

Her er nogle billeder fra fællesarealer og fra en lejlighed:

Botilbudet Rødbo Klausdalsbrovej 621 A-E, 2750 Ballerup, tlf: 44776161 mail: roedbo@balk.dk

Copyright @ All Rights Reserved. Made with love.